RÅDGIVNING

Som konsulentvirksomhed er vores vigtigste opgave at rådgive vores kunder. Derfor tilbyder vi rådgivning omkring implementering af RPA til nye kunder og videreudvikling af kontorrobotter til vores eksisterende kunder. I er altid velkommen til at kontakte os og få et uforpligtende tilbud på nye RPA-processer i jeres virksomhed.

Ny kunde?

Hvis jeres virksomhed er interesseret i procesautomatisering af jeres arbejdsopgaver, kommer vi gerne forbi til et uforpligtende inspirationsmøde og fortæller mere om RPA-teknologien og kontorrobotter.

 

Vi får ofte spørgsmålet “hvad koster I?".

 

Godt spørgsmål. Hvad koster en busbillet? Det kommer an på, hvor I gerne vil hen. Vi har som udgangspunkt en timepris fra 900 kroner, afhængig af hvilke konsulenter der har opgaven, og hvor stor opgaven er. Vi arbejder også med abonnementsaftaler.

 

Ved nye kunder vil vi allerførst hjælpe med at gennemskue, om der er et potentiale for RPA og kontorrobotter i virksomheden, hvordan det vil gøre en forskel, og hvordan det kan implementeres.

 

I er altid velkommen til at kontakte os, så laver vi et tilbud til jer, som I ikke kan sige nej til.

Allerede kunde?

Er jeres virksomhed allerede kunde, tilbyder vi løbende rådgivning. Så er vi sikre på, at implementeringen går rigtigt til.

 

Mangler I inspiration til at automatisere andre arbejdsopgaver? Vi kommer gerne forbi og tager en snak med jer om, hvordan I kan automatisere andre processer i jeres virksomhed. Vi tilbyder rådgivning inden for:

 

  • Implementering af kontorrobotter
  • Udvikling af nye RPA-robotter
  • Hjælp og support til Microsoft Power Automate (tidligere WinAutomation)

 

Vores konsulenter står parat til at hjælpe, og vi kan nemt nås på mail eller telefon.